Du er her

Bestyrelsesmøde 26/11/2003 hos Sportsrideklubben Vallensbæk

Tilstede:  AAGR, ARK, BAL, GLK, KRK, MAK, SPR, SIV, VER.
Ikke tilstede: AMR, BNR, DSM ,EGE, ESP, GEK, HRK, HVR, ISR. KTR, LØSR, LRK, LTR, RKJ, TSR, VEK, VSR, VÆR, ØHR.

Dagsorden:
1. Formanden Niels Ulrich Pedersen byder velkommen.
2. Kurser i distriktet og undervisere – Per Krohn
3. Rytterlicens/ridemærkeprøver –Klar-Parat-Start- Per Krohn / Niels Ulrich Pedersen
4. Meddelelser fra det seneste møde i formandsgruppen Kristian Koktvedgaard.
5. Repræsentantskabsmødet marts 2004 – Frist for indsendelse af forslag til behandling - samt valg af HB-medlemmer.
6. Stævnekalender / distriktsmesterskaber og DSA-kvalifikationsstævner
7. Reglement – herunder specielt kr. 10,- i startafgift
8. Økonomi / Budget 2004.
9. Sket i distriktet – og kommende aktiviteter
10. Næste møde (generalforsamling)
11. Eventuelt.

AD 1.
Formanden bød velkommen og takkede SIV for husly.

AD 2.
Der har været afholdt et basiskursus i Distrikt 1, med 26 deltagere. SIV lagde lokaler til og Troels Djælund underviste.

Et rigtigt godt kursus.  Næste kursus forventes at blive afholdt i januar 2004, nærmere besked om tid og sted vil komme med nyhedsbrevet lige inden jul.

AD 3.
Der vil blive afholdt et licenskursus Klar-Parat-Start på Amager den 8. eller 9. december 2003.

På nuværende tidspunkt er der 12 tilmeldte, så der er stadigvæk plads og man behøver ikke at have bestået ridemærkeprøve 1+ 2 inden kurset.

AD 4.
Der har været afholdt formandsgruppemøde den 20. november 2003 . Per Krohn og Kristian Koktvedgaard repræsenterede distriktet.

Begge er enige om mødet manglede seriøsitet og det er svært at arbejde konstruktivt i denne kreds.

HB havde orienteret om at Jørgen Kristensen er fratrådt som formand for Afd. Sport og at Ingrid Salquist nu er konstitueret formand for Afd. Sport.

AD 5.
15.dec afholdes der HB-møde. Inden den dato skal der afgives forslag til behandling på repræsentantskabsmødet. Samtidig efterlyses der nye kandidater til HB. Gerne unge mellem 35-50 år med friske øjne.

I distriktet ønsker man større åbenhed fra HB, bl.a. omkring de kandidater, HB ønsker at opstille.

Økonomien er nok det største problem i DRF.  Distriktet vil opfordre HB til at møde  til repræsentantskabsmødet med 2 budgetter, et budget med kr 10,00  afgiften og et uden. Sådan at det præcist vil fremgå, hvad er det vi få /eller ikke kan få for de kr.10,00.

Til næste  år bliver kommer der en stigning på kr. 10 pr medlem, fordi  den obligatoriske forsikring tidligere blev betalt af DIF, nu skal betales af brugerne.

AD 6.
Ligeså snart den fælles stævnekalender foreligger for distrikt 1-5 vil både Per og Henrik sørge for at denne bliver offentliggjort på distriktets hjemmeside.

Klubklasser skal holdes som træningsklasser og er dermed åbne for dist. 1-5.

Unghesteklasser ønskes til distriktsstævner.
 
AD 7.
Der var en livlig diskussion med bred enighed om at man ikke kan godtage den nye 10,00 kr regel i den nuværende form.

I Dist. 2 har man sammensat et brev, hvor man ønsker at repræsentantskabet skal stemme om, at fjerne denne paragraf med omgående virkning.

I springudvalget tager man ligeledes afstand, da der er langt flere springryttere, der  starter stævner, vil der være langt flere springryttere, der kommer til at betale afgiften i forhold til dressurryttere.

I bund og grund handler det om den vaklende økonomi i DRF.

I distriktet bakkes der op om forslaget sendt fra dist. 2, samtidig opfordrer distrikt 1, forretningsudvalget til at sammensætte et brev til HB og formandsgruppen,  hvori man vil opfordre HB til at vurdere afgiften endnu engang.

Kristian Koktvedgård vil sammensætte denne skrivelse på en positiv og konstruktiv måde.
 
AD 8.
Distriktet yder staldplaketter til distriktets mestrer, altså ikke dækkener og lign.

Distriktet vil søge KBH.s amt om penge til et nyt tidtagningsanlæg.

Muligvis kommer der en kontingentforhøjelse til februar.

Jacob Leth forslår at Per, når han sender accept ud på distriktsstævner, samtidig sender et girokort med for leje af tidstagningsanlægget, dette vil lette administrationen.

AD 9.
Forretningsudvalget mangler forslag til kandidater. I.S. ønsker ikke at fortsætte længere.

I Distriktet mangler der også en breddekonsulent. Måske kunne man inddele distriktet i bredde regioner f.eks. Region Amager – Region Vestegnen – Region Gentofte ?

Og på den måde få større breddeaktivitet i distriktet.

Per arbejder på en gennemgående Cup i spring for heste, med en finale til et distriktsstævne hvor

Præmiesummen beløber sig til kr. 10.000.

Skriftligt materiale omkring denne Cup vil blive udarbejdet til omkring årsskiftet.

I distriktet arbejdes der på at lave en kursusdag for springponyer og deres ryttere .Denne  dag kunne f.eks. bestå  af et sikkerhedskursus  og efterfølgende rideundervisning af tidligere ponyryttere. Tre undervisere har allerede meldt sig. Tina Lund, Linnea Ericson, og Sara Møller Pedersen.

En lignende dag for dressurponyer og deres ryttere ville følge på et senere tidspunkt, da man endnu ikke har fundet undervisere til dette.

Moni:  SIV har afholdt et kursus for banebyggere, hvilket var en stor succes. Dette blot som opfordring til andre klubber.

Henrik J. : Måske var det en ide at start distrikts-championaterne op igen ?

AD 1O.
Næste møde i uge 9  den 24.2.2004 klokken 19.30.

AD 11.
Vedr. det nye stævneprogram:
I løbet af den næste uge vil der komme en ny version, efter denne er der ingen kendte fejl. Skulle der alligevel vise sig en fejl, så send en mail til Rasmus. Ellers søges kendte fejl indberettet på DRF’s hjemmeside.

Dato: 
ons, 11/26/2003