Tilstede: AMR, BAL, HRK, KRK, MAK, SPR, SIV, TSR, VER, VÆR.
Ikke tilstede: AAGR, ARK, BNR, DSM, ESP, GEK, GLK, HVR, ISR, KTR, LØSR, LRK, LTR, EGE, RKJ, VEK, VSR, SBG, ØRK.
Dagsorden:
1. Formanden byder velkommen.
2. Sket i Distriktet.
3. Præsentation af nyt internetsystem, som alle propositioner i 2003 SKAL indtastes i, v/ Lisbeth Rasmussen DRF.
4. Orientering/diskussion om forbundets tilstand.
5. Valg af forretningsudvalg for 2003-2004.
6. Distriktets Bredde udvalg
7. Orientering om tildeling af stævneterminer for 2003.
8. Nyt fra kursus udvalget.
9. Distriktets økonomi.
10. Eventuelt.
11. Fastlæggelse af næste møde.
Ad 1.
HTS bød velkommen og takkede BAL for husly. Samtidig beklagede HTS den korte tidsfrist, som mødet var blevet indkaldt med.
Ad 2.
I distriktet er der kommet to nye klubber: STENSBOGÅRD RIDEKLUB (SBG) og ØRHOLM RIDEKLUB (ØRK) er “genopstået”.
Mødet som var planlagt i februar måned, blev som bekendt aflyst pgr. manglende interessante emner at samles for!! F. eks. tegnede repræsentantskabsmødet til at blive kedeligt – og det blev det!
HTS beklagede, at han pgr. travlhed i privatlivet og nyt arbejde, som desværre medførte at en del data fra hjemmesiden og adresser fra distriktet forsvandt, ikke har ydet helt den indsats for distriktet, som han gerne ville have gjort.
Ad 3.
Lisbeth fra Rideforbundet præsenterede det nye stævne termins system, som DRF har fået udviklet.
Stævnesystemet er bygget op i 6 hovedpunkter:
1. Stævneansøgning.
2. Stævnegodkendelse.
3. Visning på internettet.
4. Eksport af basisdata.
5. Stævneafvikling.
6. Eksport af resultater.
Systemet medfører, at alle klubber, der afholder Distriktsstævner (C-stævner) skal selv indrapporterer termin og propositioner til systemet. Alle tilstedeværende klubber fik udleveret en kode (password) til systemet, og alle ikke tilstedeværende klubber får tilsendt koden. Systemet kan også vise Klubstævner (D-stævner), så de klubber som ønsker at inviterer ryttere også fra andre klubber, kan indrapportere deres stævne til systemet.
Terminen og propositionerne godkendes af stævnekoordinatoren, og først derefter kan de ses på nettet. Det er rent faktisk DIF`s system der anvendes, så for 2003 vil alle der ønsker at se stævneterminer for året, blive ledt over til DIF´s system INFOSPORT ( www.infosport.dk), hvor terminerne findes under idrætsgren Ridning.
DRF er i gang med at omlægge stævnesystemet til WINDOWS, hvilket har været et stort ønske fra mange stævneklubber. Det nye system skal selvfølgelig trække de godkendte klasser og data for tilmeldte heste og ryttere fra nettet, og aflevere resultaterne til DRF´s system over nettet. Senere vil alle resultater fra stævnerne være tilgængelige over nettet. På forespørgsel oplyste Lisbeth, at der selvfølgeligt også arbejdes med at rytterne skal kunne tilmelde sig via nettet, men der er nogle problemer med f.eks. betaling at anmeldningsgebyr.
Den grønne adressebog er også tilgængelig på INFOSPORT, hvortil man bliver ledt over fra Rideforbundets hjemmeside, når man skal finde en adresse på en officials eller en klub og dens bestyrelse.
Sluttelig slog Lisbeth et slag for den nye service fra Rideforbundet, at man kan tilmelde sig på DRF´s hjemmeside og få et nyhedsbrev tilsendt hver 14.dag.
Lisbeth præsenterede systemet flot, og det bliver et meget spændende system at arbejde med for alle i det nye år.
AD 4.
IS gav et kort referat af Halvvejsmødet, som ikke var forløbet som distrikterne havde forventet, men kun var lagt op fra HB som en mulighed for at give information, ikke til at diskutere og evt. modtage inspiration.
Der blev kort informeret om den Formandsgruppe der er nedsat og som består af alle formændene fra distrikterne + 1 FU-medlem, som for distrikt 1 er IS. Gruppen er grundlæggende dannet pgr. frustration over samarbejdet, eller mangel på samme, mellem distrikterne og Rideforbundets hovedbestyrelse.
AD 5.
Valget udsættes til Februar mødet, idet det blev påpeget, at indkaldelsen ikke var sket mindst 14 dage før mødet.
AD 6.
HTS beklagede endnu en gang, at distriktet var meget svagt repræsenteret på bredde området, og alligevel kan distriktet lykønske Værløse Rideklub med, at de vandt landsfinalen for Mounted Games i Odense. Tillykke til Værløse!
KRK vil gerne i gang med Mounted Games, og spurgte til, om distriktet havde noget materiel til dette, det mente de inde i rideforbundet!
HTS svarede, at det er rigtigt, at distriktet for snart flere år siden købte noget materiel gennem Rideforbundet. Problemet var bare, at kvaliteten ikke var for god, og det må betragtes som værende gået til. HTS opfordrede KRK til at kontakte VÆR og BAL, som har aktiviteter i gang på området, og opfordrede meget de 3 klubber og evt. andre interesserede til at udpege en repræsentant, som kunne indgå i et Bredde udvalg i distriktet, med specielt ansvar for Mounted Games.
( På tilsvarende måde, savner distriktet en repræsentant for hhv. Kvadrille ridning og Ridemærkerne, som i 2003 vil få større opmærksomhed, da det fra 2004 bliver obligatorisk at have taget ridemærker for at løse licens. Interesserede må meget gerne henvende sig til HTS).
AD 7.
Klubberne skulle have afleveret deres ønsker om distriktsstævner i 2003, men det viste sig, at en del klubber havde medbragt sine ønsker!
Der udspandt sig en diskussion om koordineringen af stævner på Sjælland. Karin Semberlund (Koordinator fra di. 4) leverede et meget engageret indlæg om hvorfor det var nødvendigt at koordinerer stævnerne, og også hvorfor det var nødvendigt at prøve noget nyt.
Koordinationen mellem distrikt 1 – 5 har i 2002 været meget intens, og alligevel må vi konstatere at ikke alt er gået godt.
Da alle distrikter havde problemer med for få tilmeldte til mesterskaberne for Junior og Ungryttere, blev disse udskrevet som sjællandsmesterskaber, hvilket viste sig virkelig vellykket. Mindre vellykket var nogle Landsdelsstævner, som LB-LA rytterne skulle kvalificere sig til. Desværre blev det sat i gang for sent, således at det ikke blev godt nok kommunikeret ud til rytterne.
Det blev ligeledes forsøgt at lave distriktsmesterskaber indenfor hver disciplin i alle distrikter på samme weekend, således at hvert distrikt havde mulighederne for at samle DISTRIKTETS ryttere, og evt. have også andre aktiviteter, som var interessant indenfor distriktet. I enkelte distrikter lykkedes det, men desværre lå konceptet så langt fra hvad man var vant til, så det de fleste steder fik for få starter.
Til det positive hører sjællandsmesterskaberne, som forsøges at blive lagt på niveau mellem distriktsmesterskaber og landsmesterskaber. Det er noget af en udfordring at udskrive propositioner til disse klasser, og det er fantastisk hvad man kan blive beskyldt for, når en ekvipage lige er udelukket fra at starte.
Koordinations gruppen vil fortsætte i 2003, og der er, for at få endnu bedre koordineret, udnævnt en ”tovholder” for hver disciplin af hhv. heste og ponyer.
AD 8.
I DRF er der som bekendt blevet udarbejdet et uddannelseshus, beregnet som ramme til alle relevante kurser indenfor ridning.
Forskellige officials kræver forskellige uddannelser og hvert disciplin udvalg har eller er ved at udarbejdet en uddannelsesplan.
Der vil i 2003 ske noget på denne front, bl. a. skal alle officials på et basiskursus i DRF´s opbygning og funktion.
Også på dette område mangler Distrikt 1 en koordinator. Interesserede bedes henvende sig til HTS.
AD 9.
Lise-Lotte Hunt har i længere tid ikke haft overskud til varetage distriktets regnskab. Dette problem vil hurtigst muligt blive løst, og Ingrid Salquist og Kristian Koktvedgaard vil forestå overdragelsen til ny kasserer.
Det kan konstateres, at Distrikt 1 har landets laveste kontingent på 3,00 kr. I forbindelse med årsregnskabet, der vil blive fremlagt på mødet i februar, vil det blive overvejet at foreslå kontingentet forhøjet til 4,00 kr pr. medlem.
AD 10 og 11.
Nyt møde i SIV tirsdag den 4. februar 2003 KL. 19.30.