Du er her

Distriktrådsmøde 27/04/2010 hos Albertslund Rideklub

Tilstede: ARK, GEK, GLK, HØS, ISR, KRK, SIV, SPR og LØSR (med fra dist.2)
Ikke tilstede : AAGR, BAL, BNR, BSF, DSM, EGE, ESP, FDR, FUR, HGRK, HJOR, HRK, KTR, LRK, LTR, MAK, SBGR, SPIP, TPKR, TSR, VEK, VER, VÆR, ØHR.

Dagsorden:
1. Det nye reglement 2010 v/Henrik Troels-Smith
2. Budget 2010.
3. Det nye tidtagningsanlæg v/ Jan Juul
4. Klubbernes halve time.
5. Evt.

Ad 1.
Klubberne vil snarest få tilsendt et trykt eksemplar af det nye reglement.

Det nye reglement er skrevet i mere forståeligt sprog, så det skulle være mere entydigt. Alm. Bestemmelser er døbt om Fælles bestemmelser og regler for de forskellige discipliner har fået en ny opsætning. Det punkt om bedømmelse i det gamle reglement, findes nu i det nye reglement under stævneafvikling.

Et nyt punkt hedder Etik og velfærd: Her er beskrevet bl.a. hvornår og hvordan man må eller ikke må bruge pisk og spore. Overtrædelse kan udløse et gult kort og dermed diskvalifikation ved et stævne.

Antallet af placeringer, gives nu for hver 4. startende rytter.

J.J: Når der udskrives springklasser til stævner er det nu sådan, at der skal udskrives 2 klasser i samme sværhedsgrad, hvoraf den ene af klasserne skal være åben for alle. Altså hvis der er udskrevet en LB-klasse, så skal der også udskrives en U-LB-klasse. U-klasser er uddannelsesklasser, men også uden udelukkelsesklasser. Man kan nu også graduere højden på klasserne ved at benytte DRFs  nye stjernesystem.

En klasse med 2 stjerner er højere end den samme klasse med 1 stjerne i samme kategori, forskellen er 5 cm i højden på forhindringerne.

Bemærk venligst OUT vedr. udelukkelse af ponyer til klubstævner i springning.

H.J. Vedr. dressur, så må nye valgfrie dressurklasser højst indeholde 4 forskellige programmer.

Vedr. OUT så skal placeringen på 65 % være opnået ved et klubstævne, hvor der har været mindst 4 startende i klassen og hvor stævnet har været åbent for mindst 10 rideklubber.

Det er rytteren ansvar, at sikre at ekvipagen ikke er udelukket iflg. O.U.T.

Der er allerede rettelser til det nye dressurreglement på nettet.

Alle heste skal registreres med pas og en medicinside.

Regler vedr. afholdelse af klubstævner er kommet i reglementet, der er bl.a. krav om aut. dommere.

Ad 2.
J.J. gennemgik budgettet for 2010, da Helene desværre var blevet syg.

Kr. 20.000 er afsat som tilskud til klubberne. Flere klubber har allerede ansøgt om midler, hvortil distriktet kunne yde tilskud til en nye ideer.

Foreløbig har BAL fået tilskud til afholdelse af Kombineret holdmesterskab, hvor der på et hold er 2 springryttere og 2 dressurryttere.

Kr.20.000 er beløbet i kørselsgodtgørelse. Tidligere kørte FU gratis rundt til ærinder i distriktet, nu har vi i FU besluttet, at vi kan få kørepenge for kørslen.

Vedr. Mesterskaber, her er beløbet nedsat, da det ikke er pengepræmier man rider om, men mere rider for æren, blomsterne og dækkener.

I øvrigt er det besluttet i distriktet, at der skal være min. 5 deltagere i et mesterskab.

Ad 3.
J.J. Præsenterede distriktets nye tidtagningsanlæg. Til anlægget hører en tavle, hvorpå man kan se anlægget tælle fejl/total fejl, aflæse bedste tid, rytterens tid samt placering.

Anlægget er meget brugervenligt og nemt at betjene. Det er primært 4 knapper, der skal trykkes på.

Der vil blive afholdt en kursusaften, hvor en repræsentant fra hver klub kan komme og lære apparatet bedre at kende.

Derefter bliver det sådan, at det ikke længere er dommerens opgave, at tage tid i dommertårnet ved stævner. Klubberne må selv stille med en tidtager.

Manual til tidtagningen kommer på nettet.

Ad 4.
HTS: Kurser i stævnetilrettelæggelse er på tapetet. Evt. 1 kursus i opgaven før stævnet og 1 kursus til opgaverne i sekretariatet under stævnet.

Dette vil blive afholdt, som aftenkurser i uge 20 eller 22 og vil blive annonceret på nettet.

HTS: Er distriktets klubkonsulent og besøger gerne nye klubber, ligesom man altid kan ringe og stille spørgsmål vedr. rideklubber.

Ad 5.
Michelle: Der bliver afholdt Distance stævne den 3.juli, hvor man rider fra dyrehaven til Holte rideklub. Sig det endelig videre til alle.

Ledøje-Smørum rideklub har ansøgt om at komme tilbage til distrikt 1.(De har tidligere været i distrikt 1, men efter kommunesammenlægning er de havnet i distrikt 2). Per Krohn og kommunen har sagt OK, så man arbejder videre med sagen.

Vestskoven rideklub vil også gerne tilbage til distrikt 1.

Har man problemer op til et stævne, f.eks. med udarbejdelse af tidsplan, kan man altid kontakte officials. De har stor erfaring i mange ting.

Beridere skal ride med ridehjelm også af forsikringshensyn.

Det er ikke tilladt, at have reklamer på sikkerhedsveste og sko.

GLK er i gang med et pilot-projekt med henblik på certificering. Det drifts og organisationsmæssige er på plads. Det sikkerhedsmæssige mangler lidt, men vil snarest blive rettet op.

Ref: Mie

Dato: 
tir, 04/27/2010