Almindelige bestemmelser:
Se også Distrikt 1’s Fællesbestemmelser for distriktsmesterskaber 2011.
Bemærk dog især:
Vedr. kvalifkationer / udelukkelser:
Hvor der i reglerne er omtalt kvalifikationer / udelukkelser, gælder kun resultater opnået i kvalifikationsperioden – dvs. fra 1. januar 2009 til 31. december 2011.
Hvor der i reglerne er omtalt klasser / sværhedsgrader / stævnetyper menes der i ALLE tilfælde den pågældende klasse / sværhedsgrad / stævnetype eller højere.
Klubholdmesterskab
Mesterskabet rides i LB2B og LA1B.
Mesterskabet er åbent for ryttere, der ikke har opnået 60% eller derover i sværhedsgrad 6 ved B-stævne, samt ponyer der ikke har været placeret i sværhedsgrad 4 ved B-stævner eller sværhedsgrad 5 ved C-stævner.
Ponyer, der startes i LB2, må ikke have været placeret i sværhedsgrad 3 ved C- eller B-stævne.
Hvert hold består af 3 ryttere på 3 ponyer, eller 4 ryttere på 4 ponyer fra samme klub. De 3 bedste resultater på hvert hold tæller. Holdet må bestå af kategori 1, 2 og 3 ponyer.
Hver klub må stille max. 2 hold.
Resultaterne omregnes til %, og det vindende hold er det hold, der sammenlagt har højest %-sum.
Hvert hold skal have 2 ekvipager i LA1B og 1-2 i LB2B. På et hold, må der ikke være mere end 2 startende ekvipager i LA1B.
Startberettigede er ekvipager, der har opnået flg.:
- Ekvipager, der skal starte i LB2, skal have opnået min. 50% i LB1B ved C-stævne.
- Ekvipager, der skal starte i LA1, skal have opnået min. 50% i LA1A ved C-stævne.
Ved overvældende tilmelding, deles klassen i 2 afdelinger. Afdelingen med LB2B-ryttere afvikles 1. dag, og LA1B afvikles 2. dag. Der skal benyttes samme dommere i begge afdelinger.
En ekvipage skal opnå minimum 50% af opnåelig pointsum for at kunne blive placeret på et hold i holdkonkurrencen. Der skal således være mindst 3 ekvipager på et hold, der har opnået minimum 50%, for at holdet kan blive placeret i holdmesterskabet.
Har flere hold samme procentsum, vil det af de respektive hold med den højest-placerede rytter være bedst placeret. Giver dette ingen afgørelse tages den næstbedst-placerede på disse hold. Er der fortsat ingen afgørelse tages rytter nr. 3 – og herefter rytter nr. 4. Giver dette stadig ingen afgørelse, er holdene ligeplacerede.
Afvikles ved: Ballerup Rideklub C-stævne d. 3.-4. september 2011.