Vinder af Distrikt 1's kombinerede Dressur/Spring Mesterskab for Hest 2011:
Bjørg Hansen påBombolulu`s Welma
Disciplin-resultatlister: Springning , Dressur
Almindelige bestemmelser:
Se også Distrikt 1’s Fællesbestemmelser for distriktsmesterskaber 2011.
Bemærk dog især:
Vedr. kvalifkationer / udelukkelser:
Hvor der i reglerne er omtalt kvalifikationer / udelukkelser, gælder kun resultater opnået i kvalifikationsperioden – dvs. fra 1. januar 2009 til 31. december 2011.
Hvor der i reglerne er omtalt klasser / sværhedsgrader / stævnetyper menes der i ALLE tilfælde den pågældende klasse / sværhedsgrad / stævnetype eller højere.
Mesterskabet afvikles i flg. klasser:
Dressur: LA1A
Springning: LB1*, met. B1
Dressurklassen afvikles første dag, og springklassen afvikles næste dag.
Åbent for ryttere / heste, der ikke har startet i sværhedsgrad 5 i dressur og / eller springning (MA2 dressur / SB springning) og som ikke har været placeret i sværhedsgrad 3 i dressur og / eller springning (MB0 dressur / MB springning) eller 4-stjernede militaryklasser.
Ekvipagen må ikke have været placeret i 3-stjernede militaryklasser.
Ekvipagen skal have gennemført LA1 dressur (med min. 50%) og LB springning ved C-stævne.
Ekvipagen skal gennemføre begge discipliner for at kunne blive placeret i mesterskabet.
Vinderen i klassen opnår 20 p, nr. 2 – 19 point, nr. 3 – 18 point o.s.v.
Vinderen af det kombinerede distriktsmesterskab findes ved at lægge placeringerne (pointene) sammen for dressur og spring. Den ekvipage, der har opnået flest point, er vinder.
Ved ligeplacering er den ekvipage, der har den højeste placering i 1 af klasserne, vinder.
Ved fortsat ligeplacering er resultatet fra dressuren afgørende.
Der vil kun være rosetoverrækkelse (klubbens almindelige rosetter) efter hhv. dressur- og springklassen. Der vil være præmieoverrækkelse (D1’s rosetter m.m.) samt udbetaling af dotering i henhold til det samlede resultat for både dressur og springning. Antallet af placeringer i det samlede mesterskab bestemmes ud fra antal startende ekvipager i første runde (dressurklassen).
Der skal være min. 2 dommere i dressurklasserne (hoveddommeren skal være min. B-dommer, sidedommeren skal være min. C-dommer).
Der er IKKE krav om mere end én dommer i springklassen.
Springklassen afvikles i metode B1.
Bemærk, i springklassen, skal der benyttes elektronisk tidstagningsanlæg.
Hver rytter må kun deltage med 1 hest i mesterskabet.
Det tilstræbes, at mesterskabet afvikles ved ét stævne, hvor dressuren afvikles første dag og springningen på anden-dagen. Afvikles mesterskabet over 2 stævner, afvikles dressuren ved det første stævne.
Mesterskabet kan evt. afvikles ved et klubstævne (D-stævne). Afvikles mesterskabet ved et D-stævne, skal man dog bemærke, at der skal bruges en TD ved stævnet, da det jo er et distriktsmesterskab.
Der betales kun 1 indskud og udbetales kun dotering for det samlede resultat af de 2 runder.
Bemærk, der optjenes ikke championatpoints i Dansk Ride Forbund for dette mesterskab, og resultatet indrapporteres ikke til Dansk Ride Forbund. Mesterskabet afvikles som klubklasser.
Afvikles ved: Glostrup Rideklubs C-stævner d. 2.-5. juni 2011.