Du er her

Forklaring til stævneplan

Distrikt 1’s stævneplan indeholder oversigt over samtlige stævner i Distrikt 1 samt de vigtigste stævner i andre distrikter samt udlandet. Der er ikke krav om, at interne stævner skal koordineres af Distrikt 1, så mange interne stævner (kun åbne for 1 klub), vil muligvis ikke fremgå af stævneplanen.

 

Bemærk at der øverst i skemaet er en søgefunktion, hvor der er mulighed for at sortere mellem stævnerne, så man kan vælge stævnetype, disciplin, hest/pony og region.

 

DATO

Her anføres den dato, som det pågældende stævne afvikles.

 

KLUB
Navnet på den arrangerende klub efterfulgt af den distriktsregion klubben tilhører.

Nedenfor ses oversigten over de 4 distriktsregioner med angivelser af klubber inkl. klubforkortelse.

Region Nord, 5 klubber.

Klubber: Birkerød Rideforening (BRF), Bregnerødgård Sportsrideklub (BSF), Egene Rideklub (EGE), Holte Rideklub (HRK), og Vedbæk Rideklub (VEK)

Region Midt, 10 klubber

Klubber: Exmoor Sportsrideklub (ESP), Furesø Rideklub (FUR), Gentofte Rideklub (GEK), Hjortespring Rideklub (HJOR), Lundtofte Rideklub (LRK), Lyngby-Tårbæk Rideklub (LTR), Mattssons Rideklub (MAK), Sportsrideklubben (SPR), Tattersall Pony Rideklub (TPRK) og Værløse Rideklub (VÆR)

Region Øst, 5 klubber

Klubber: Amagerland Sportsrideklub (AMR), Dragør-Store Magleby Rideklub (DSM), Kongelundens Rideklub (KRK), Kastrup-Tårnby Rideklub (KTR) og Tømmerup Sportsrideklub (TSR)

Region Vest, 12 klubber

Klubber: Albertslund Rideklub (ARK), Ballerup Rideklub (BAL), Brøndby Ny Rideklub (BNR), Glostrup Rideklub (GLK), Hvidovre-Avedøre Rideklub (HVR), Ishøj Sportsrideklub (ISR), Ledøje-Smørum Rideklub (LØSR), Storkøbenhavns Rideklub (SKØR), Sportsrideklubben Vallensbæk (SIV), Vestegnens Rideklub (VER), Vallensbæk Rideklub (VLR) og Vestskovens Rideklub (VSR).

GODKENDT
ALLE stævner, bortset fra interne stævner, skal godkendes af distriktet!

Hvis der står JA i feltet ud for det pågældende stævne, er propositionerne godkendt af Distrikt 1.

Når der står RAPPORT i feltet, betyder det, at Distriktet har modtaget stævnerapporten fra stævnets TD. Stævnerapport anvendes kun for C-stævner.

 

STÆVNETYPER
Internt: Internt stævne (kun åbent for medlemmer af den arrangerende klub)
Udv. klub: Udvidet klubstævne (åbent for medlemmer fra mindst 2 klubber – dvs. den arrangerede og mindst 1 anden klub)
Distrikt: Distriktsstævne (åbent for medlemmer af ALLE klubber under Dansk Ride Forbund (DRF) – dvs. ryttere fra hele landet, såfremt de starter for en klub, der er medlem under DRF)
Lands/elite: Lands- eller elitestævne, der er åbne for alle klubber under DRF samt ryttere fra de nordiske lande.
Internationalt: Internationale stævner, der udover ryttere fra Danmark er åbne for ryttere fra mindst 1 ikke-nordisk land.

Andet: Andre hestesportsbegivenheder, møder, ponymålinger, ansøgningsfrister for stævner, m.m. - nærmere beskrevet under "Øvrigt"

Som udgangspunkt vil nationale og internationale mesterskaber, internationale stævner i Danmark samt landsstævner på Sjælland fremgå under denne stævnetype.

 

DISCIPLIN
Dressur: Stævnet er et dressurstævne

Paradressur: Stævnet er et stævne i paradressur
Spring: Stævnet er et springstævne
Military: Stævnet er et militarystævne
Distance: Stævnet er et distancestævne

Trec: Stævnet er et TREC-stævne

 

KATEGORI
Hest: (stævnet er for heste)
Pony: (stævnet er for ponyer)

 

ØVRIGT
Angivelse af om der afholdes mesterskaber, cups el. lign. ved stævnet. Beskrivelse af andre typer arrangementer.