Rikke N. Andersen vandt DM-guld i military for ponyer
Rikke N. Andersen / Denver fra Sportsrideklubben Vallensbæk (SIV) vandt i juni måned guld ved DM i military for ponyer.
Ekvipagen deltog også ved DM for jun/yr (U18/U21) men måtte ikke deltage i selve mesterskabet, da de havde startet DM for ponyer. DM-klassen blev dog afviklet som en åben international klasse, hvor der var 2 præmieoverrækkelser – 1 for klassen og 1 for DM. I den samlede klasse var Rikke og Denver bedste danskere, og de ville således have vundet DM for jun/yr, hvis de måtte deltage i dette mesterskab.
Vallensbæk vandt bronze ved DM for hold i military
Sportsrideklubben Vallensbæk vandt d. 29. juni DM-bronze for hold i military.
Holdet bestod af: Victoria Hjortnæs / Comtesse, Rikke N. Andersen / Denver, Katja Berg / Gamlish Chaday-Delight og Sara Brinkmann / Egegårdens Carisma
Foto: Jimmy
Guld og bronze ved DM i military
Ryttere fra Distrikt 1 tog tre af de fire placeringer ved DM i military, der blev afviklet d. 10.-13. juli af Sportsrideklubben. De første konkurrencer blev afviklet i Bernstorffsparken, mens den afsluttende terrænspringning blev afviklet på Lundegården hos familien Martinsen i Høsterkøb.
Peter T. Flarup (HRK) vandt guld på Stald Mejses Frankie. Det var 6. gang, at Peter vandt DM-guld. Bronzemedaljen gik til Camilla Sæbø Hansen / Zanzibar (SPR).
Der var mere succes til rytterne fra den arrangerende klub, da Niels Goldschmidt / Lasse (SPR) blev nr. 4.
Foto: Sofie Pedersen