Du er her

Paradressur Hest/Pony Individuelt.....Ballerup Rideklub

Dato: 
Lørdag, september 13, 2014 - Søndag, september 14, 2014

Paradressur

Distriktsmesterskab

2014

Regler for distriktsmesterskab i paradressur 2014

Se også Distrikt 1’s Fællesbestemmelser for distriktsmesterskaber 2014.

Bemærk dog især:

Vedr. kvalifkationer / udelukkelser:

Hvor der i reglerne er omtalt kvalifikationer / udelukkelser, gælder kun resultater opnået i kvalifikationsperioden – dvs. fra 1. januar 2012 til 31. december 2014.

Hvor der i reglerne er omtalt klasser / sværhedsgrader / stævnetyper menes der i ALLE tilfælde den pågældende klasse / sværhedsgrad / stævnetype eller højere.

Antal startende / placerede

Bemærk, der skal være min. 3 ekvipager / hold på startlisten for at mesterskabet gennemføres.

Der er altid min. 3 præmier (rosetter / medaljer) i Distrikt 1’s distriktsmesterskaber. Såfremt der er færre end 9 startende, udbetales der dog kun dotering til de placerede jf. DRF’s reglement (pkt. 69).

Se endvidere Distrikt 1’s Fællesbestemmelser for distriktsmesterskaberne.

Individuelt mesterskab

Man kan kun deltage i mesterskabet på dansk registrerede ponyer og heste.

Mesterskabet er åbent for ryttere / heste / ponyer som har ikke vundet medalje i dette års DM - dog ud fra pkt. 69,1 i DRF’s reglement.

Ved 2-4 starter ved DM er det således DM-guldvinderen i den pågældende grad, der ikke må starte.

Ved 5-8 starter ved DM er det guld- og sølvvinderne fra DM i den pågældende grad, der ikke må starte.

Ved 9 eller flere starter ved DM er det alle medaljevinderne fra DM i den pågældende grad, der ikke må starte.

I 2014 betyder det således, at:

DM guldvinder 2014 i Grad 1 må ikke deltage i distriktsmesterskabet 2014

DM guldvinder 2014 i Grad 2 må ikke deltage i distriktsmesterskabet 2014

DM guld- og sølvvinder 2014 i Grad 3 må ikke deltage i distriktsmesterskabet 2014

DM guld, sølv- og bronzevinder 2014 i Grad 4 må ikke deltage i distriktsmesterskabet 2014.

Dette gælder for både rytter og hest/pony. En hest/pony der f.eks. har vundet DM-medalje med én rytter, kan således IKKE lånes ud og deltage i distriktsmesterskabet med en anden rytter.

Ryttere skal deltage i den grad, de er klassificeret til. De må dog gerne deltage i en højere grad. F.eks. må en grad 2 rytter gerne starte i grad 3 ved distriktsmesterskabet.

Der er ingen kvalifikationskrav i dette mesterskab.

Mesterskabet afvikles som niveauklasse (%-klasse) samlet for alle 5 grader.

Der kåres kun 1 (én) vinder. Mesterskabsdækkenet er 155 cm.

Mesterskabet udskrives i flg. klasser:

Grad 1A: Program 2

Grad 1B: Program 12

Grad 2: Program 22

Grad 3: Program 32

Grad 4: Program 42

Der skal være min. 3 dommere i mesterskabet (hoveddommeren skal være min. B+-dommer, sidedommerne skal være min. C-dommere).

Mesterskabet afvikles som én klasse på én dag. Der trækkes lod om startrækkefølge dagen før mesterskabets afvikling, dog senest kl. 18.00. Dog starter Grad 1A først, derefter Grad 1B, Grad 2 osv. Hver rytter må starte én pony eller hest.

Vinder er den ekvipage, som har opnået højeste samlede %-sum i klassen. Ved ligeplacering til 1.-, 2.- eller 3.-pladsen, er den ekvipage, som har opnået højeste %-sum hos klassens overdommer, bedst placeret. Ved fortsat ligeplacering vil den bedstplacerede ekvipage være den ekvipage, der har opnået højest point for karaktererne for samlet indtryk (samlet for alle klassens dommere i hver enkelt karaktergruppe), startende nedefra med karakteren for Rytteren (opstilling og indvirkning). Ved fortsat ligeplacering tages næste karaktergruppe (Lydighed) osv. til og med Gangarter. Ved fortsat ligeplacering herefter er ekvipagerne ligeplaceret.

Mesterskabet kan afvikles som en del af ”almindelige” klasser, hvor andre ryttere også må deltage. Det er dog kun ryttere fra Distrikt 1, der kan blive placeret i mesterskabet. Der vil i så fald være 2 præmieoverrækkelser – en for hele klassen og en for mesterskabet. Ryttere fra Distrikt 1 kan opnå placering i begge dele. Det er dog kun resultatet i distriktsmesterskabet, der kan indsendes til Distrikt 1’s rangliste i paradressur.

Afvikles ved: Ballerup Rideklubs C-stævne d. 13.-14. september 2014.