KVÆRKE-Gode råd

FORHOLDSREGLER VED (MISTANKE OM) KVÆRKE – råd til rideklubber og hesteejere.

Vi ser hvert år udbrud af kværke i Danmark – heldigvis er de fleste ryttere og rideklubber i dag opmærksomme på, at det er vigtigt at være åbne om smitsomme sygdomme og gøre alt, hvad man kan, for at undgå at sprede smitten.

Kværke skyldes en streptokok-bakterie og infektionssygdommen, der rammer hestens luftveje, er meget smitsom. Oftest er første symptom feber – som regel høj feber (hestens normaltemperatur er 37,5-38,5 grader).

Nogle heste får derefter udflåd fra næsen – andre får evt. betændte lymfeknuder, hvor der dannes bylder.

Hvis din hest eller pony får høj feber, er det en god ide at kontakte dyrlægen med det samme, da den kan miste lysten til at spise og drikke. Hvis dyrlægen får mistanke om kværke, tager han/hun en svaberprøve af næseudflåddet eller åbner en evt. byld for at teste pusset fra bylden.

Allerede ved mistanke om kværke (eller andre smitsomme sygdomme), bør man begynde at tænke på at mindske risikoen for smitte spredning: Kværke smitte ved dråbeoverførsel, fx snot, nys og hoste. Så hvis det er muligt at isolere smittede heste, er det første skridt – alternativt begrænser man kontakten mellem syge og raske heste. Gennem de sidste år har klubber med held indført nedenstående forholdsregler, der medvirker til meget hurtig raskmelding af hele stalden/staldafsnit:

1.      Besætningsdyrlægen adviseres og rådgiver klubben omkring specifikke forholdsregler

2.      Klubben går i karantæne indtil besætningsdyrlægen erklærede hele stalden smittefri

3.      Ingen fremmede heste/ponyer på besøg – og ingen fra klubben tager ud til stævne eller andre arrangementer, hvor heste/ponyer fra andre stalde deltager

4.      Alle personer, der besøger staldene (fx leverandører, smede, dyrlæger, gæster) skal informeres og der skiltes med karantæne/smittefare

5.      Interne sikkerhedsforanstaltninger indføres:

a.      Der skal tages temperatur på alle heste/ponyer dagligt

b.      Ingen fælles hø på foldene

c.       Ingen skift af foldmakkere

d.      Ingen besøg fra en stald(gang) til en anden

e.      Vandspiltov lukkes

f.        Alle mennesker skal skifte tøj og vaske sig inden besøg på andre opstaldningssteder

g.      Der opsættes håndsprit (evt. købes egne små flasker)

h.      Der må kun bruges egne strigler til hver hest/pony

i.        Der opsættes fodbad med stalosan til desinfektion af fodtøj, når man forlader stalden

j.        Syge heste og ponyer fodres sidst, muges sidst, der bruges mærkede redskaber, der skiltes på boksen med Syg/smitterisiko

6.      Besætningsdyrlægen undersøger stalden og erklærer den smittefri – minimum karantæne i henhold til DRF’s regler er beskrevet i Fællesbestemmelserne § 11 (se nedenstående uddrag heraf, hvor stald kan sættes i stedet for stævneplads):

En stævneplads, som har været anbefalet lukket af en dyrlæge på grund af smitsom sygdom, kan tidligst afholde stævner 10 dage efter, at sidste hest/pony er raskmeldt, herunder feberfri, ophør af eventuelle næseflåd og indtørring af opbrudte lymfeknuder.

Genåbningen af en stævneplads kan ske efter en dyrlæge har gennemgået besætningen og fundet den smittefri. Hvis en stævneplads eller stald lukkes på grund af sygdom skal Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent informeres herom.

Se også punkt 65.4.5. Heste/ponyer fra stalde, der er anbefalet lukket af en dyrlæge, har ikke lov til at deltage i stævner uanset om hesten udviser sygdomstegn.

Overtræder en rytter ovennævnte regler, tildeles rytteren rødt kort samt en bøde (niveau 1).

Klubbers overtrædelse af ovennævnte regler indberettes til disciplinærudvalget.